NÅR FERIEN ER SLUT – MINE GO-TO’S

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

I dag er det 2 måneder siden, at vi kom hjem fra vores 5 ugers ”ferie” i Danmark. Med hjem til Surabaya var det dog ikke kun min kuffert, som havde fået lidt ekstra kg med sig. (Læs: uønskede ferie kg havde sneget sig med 😉 )

Martin og jeg havde på daværende tidspunkt ikke været hjemme i 7,5 måned, så der var en del familie og venner, der skulle besøges. Dette betød, at jeg har boet utrolig mange forskellige steder. Grundet sommerdøgn fik jeg ikke nok søvn og maden blev heller ikke prioriteret. Derudover var der også en lille tur på Roskilde festival og Hou Havnefest, som indbefattede lidt for meget alkohol.

Jeg havde en utrolig god ferie. Men til sidst kunne jeg også mærke, at jeg trængte til hverdag igen. Mine shorts gav udtryk for det samme. De sad løst, da jeg tog afsted, og de strammede noget så gevaldigt, da jeg kom hjem. Jeg stillede mig op på vægten, og hvis ikke shortsene havde afsløret mine udskejelser, så gjorde vægten da hvert fald. Ca. 7 kg havde sneget sig på.

Jeg har arbejdet en del med mig selv og min krop igennem de sidste mange år, så jeg ved, at ændringen i min krop blot er et udtryk for, at den gerne vil have, at jeg passer lidt bedre på mig selv. Panikken blev derfor skubbet væk og jeg begyndte fluks med de ting, jeg ved virker for mig.

I tilfælde af at der er andre end mig, der har fået et par ekstra kg efter ferien, så er her mine GO-TO til at komme retur til mig igen:
(NB: Dette er ikke quick-fixes)

1. SØVN er alfa omega for mig. Det er her min krop slapper af, genoplader og genopbygger sig selv. Hvis jeg ikke sørger for at sove nok eller slappe af i løbet af dagen, vil kg’erne ikke slippe. Og endnu værre så forbliver mit energi niveau nede.

2. TALE PÆNT kan virke banalt. Men jeg har igennem mine nu mange år fundet ud af, at hvis jeg stresser over ekstra kg og taler/tænker mindre pænt om min krop efter mine udskejelser, så bliver kg’erne. Hvis jeg derimod taler/tænker positivt, trives jeg meget bedre og kg’erne slipper lige så stille.

3. Min GREENIE som er min faste morgenrutine. Jeg starter stort set altid min dag med denne grønne smoothie bowl. Den smager dejligt, er super mættende og giver mig en masse guf og energi til dagen.

4. CITRON OG GRAPE er faste ritualer for mig. Jeg har længe startet dagen med et stort glas vand med ½ presset citron i. Det hjælper min krop til at rense ud efter natten. Jeg er for nylig begyndt at bruge æteriske olier til meget andet end blot i naturlig hudpleje. Og en ting, der også hjælper på at komme tilbage til min krop, er vand med dråber af grape olie. Det bedste er, at det smager herligt.

5. SUND KOST bliver også sat i højsæde. Ikke at jeg er fanatisk og jeg kan også sagtens finde på at spise en Kinder Bureno i ny og næ. Men efter at have boet ved mange forskellige og ikke spist som jeg plejer, er grønt, gode proteiner og sund fedt fast på menuen. Det giver mig overskud og energi til mine daglige gøremål.

6. KOSTTILSKUD skuer jeg også op for. For det meste har jeg alle mine kosttilskud med på ferie og sørger for at tage, hvad jeg plejer. Det har jeg dog ikke fået gjort denne gang. Så nu bliver der doset op for især fiskeolie, multivitamin, magnesium, c-vitamin, zink …..

7. MOTION i form af gåture, svømmeture, yoga, dans mm. hjælper mig også. For mange siger det sig selv. Jeg personligt har bare brug for, at ovenstående er på plads først. Min kæreste bliver ved med at sige, at jeg bare skal gå en tur ned i vores træningscenter. Men for mig er det vigtigt, at jeg synes, at det er sjovt, ellers gider jeg ikke i længden. Og at lave det samme træningsprogram i et fitness center er for mig virkelig kedeligt.

Nu er det efterhånden ved at være et par måneder siden, at vi kom hjem og jeg er stort set tilbage på min normalvægt igen og shortsene strammer ikke mere 😉


Jeg vil elske at høre fra dig. Hvad gør du efter en ferie, hvor kroppen og måske også vægten viser resultatet heraf?

[/vc_column_text][thb_gap height=”25″][vc_separator color=”custom” accent_color=”#dbdbdb”][thb_gap height=”25″][vc_column_text]Hej du….. Hvis du har lyst til at se flere hverdagsbilleder og følge mig, så kig med på min INSTAGRAM, hvor jeg løbende deler glimt af min hverdag som Expat i Indonesien samt mine små projekter og rejser rundt i verdenen.[/vc_column_text][thb_gap height=”30″][/vc_column][/vc_row]

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.

Translate