EN FROSSENPINDS BEKENDELSER – FRA INDONESIEN TIL DK

I de her dage, render jeg rundt som en anden værre frossenpind. Jeg kan slet ikke få varmen. Jeg har tykke strik trøjer og hjemmestrikkede uldsokker på, og alligevel fryser jeg. Ikke lige det jeg normalt forbinder med sommer i Danmark.

Og det er ikke fordi, at jeg normalt har tendens til at fryse. Før jeg flyttede til Indonesien, var jeg flittigt vinterbader i Det Kolde Gys på Amager. Men den har ikke stået på meget badning indtil videre. Bare tanken om det kolde vand lige nu, får min krop til at ryste.

Jeg synes, det er finurligt, hvordan vores kroppe kan omstille sig til det uvante. Jeg har boet i Indonesien i 7,5 måned nu og er hjemme på ferie for første gange, siden vi tog af sted. Og det er vildt underligt at være hjemme igen. Min krop kan slet ikke finde ud af det. Den er stadig på ”Indonesia-mode” (Hvis da der er noget, der hedder det).

Jeg er vandt til, at det er ca. 30-34 grader alt afhængig af, hvor jeg befinder mig henne. Og selvom det ikke er solbadning, jeg gør mest af i løbet af min dag, så er jeg alligevel ude at gå lidt ture og mærke solen slikke på min hud. Så jeg må indrømme, at det at gå fra 30 til 13 grader ikke lige er min kop te.

Dagstimerne er også noget helt andet her hjemme. En af de ting jeg næsten glædede mig til allermest, inden vi flyttede, var døgnrytmen i Sydøst Asien. Hjemme i Surabaya står solen ca. op kl. 5.20 og går ned igen omkring kl. 18. Det passer helt perfekt for mig. Jeg er udpræget A menneske og nyder at komme tidligt op og gå tidligt i seng igen. Når det har været mørkt i nogle timer, er jeg naturligt træt og min krop vil gerne til ro. Det er langt fra unormalt, at jeg begynder at gøre mig klar til seng omkring kl. 20.45 og så i seng lidt over 21.

Jeg render derfor rundt i lidt af en zombie-tilstand pt. Jeg har været hjemme i en uge, og min krop har absolut ikke vænnet sig til de lang døgn i DK. Jeg kan ikke rigtig falde i søvn før omkring kl. 24. Og jeg vågner gerne mellem 4-6 igen. Hvilket er alt for lidt søvn til en som mig, der trives bedst med 8-9 timer.

Men det er dejligt, at være hjemme på besøg igen. Der er så mange, der har skrevet, at de gerne vil have besøg. Så det er jo kun et privilegie, at have så mange, at det næsten ikke er til at få tid til at nå alt sammen (Også selvom det godt kan føles som noget af et arbejde, at fare fra det ene sted til det næste).

Mit mantra i disse dage er derfor blevet: ”Jeg når, det jeg når uden stress og jag og med en masse indlagte morfar’er.”

Så nu vil jeg finde det ”tunge skyts” frem aka mit vintertøj og have købt mig en søvnmaske, så jeg kan droppe zombie-attitude og rigtig få nydt DK imens, jeg er her.

Rigtig god sommer til jer alle og det kan være vi ses.

Hej du….. Hvis du har lyst til at se flere hverdagsbilleder og følge mig, så kig med på min INSTAGRAM, hvor jeg løbende deler glimt af min hverdag som Expat i Indonesien samt mine små projekter og rejser rundt i verdenen.

1 Comment

Leave a Reply

Your email address will not be published.

Translate