“DU KAN LÆRE MANGE TING AF OS BLOMSTER”

Alice i eventyrland

Da jeg var barn, elskede jeg Disney film (Læs: det gør jeg stadig). Der var ikke noget bedre end, når en ny udkom og så mor havde den med hjem. Mine søskende og jeg kunne se den samme film igen og igen uden af blive træt af den.

Noget jeg er blevet opmærksom på i løbet af årene er, hvor mange skjulte læringer der gemmer sig i dem. Måske ikke lige frem gemt, men noget jeg hvert fald ikke tænkte over, da jeg var barn. Noget jeg ser nu som voksen på en helt ny måde.

En af mine yndlingsfilm, da jeg var lille var Alice i Eventyrland. Jeg elskede især sangen “I den gyldne aftensol”. En af linierne lyder sådan: ”Du kan lære mange ting af os blomster…” Jeg synes, den var fantastisk, og jeg dansede gerne rundt i stuen til den.

I dag, på det retreat jeg er på, kom jeg så pludselig til at tænke på sangen igen under vores workshop. Vores spaceholder sagde noget lignende til os: ”Se på blomsterne, de har ikke travlt, de skynder sig ikke. De har ikke noget de skal nå, eller som de stræber eller løber efter. De står blot der, bader sig i sol, suger næring til sig igennem jorden og bekymre sig ikke om omgivelser omkring sig. De blomstre i deres helt eget tempo, i deres egen tid. De er ikke utålmodige og tænker på, at sidemanden allerede er sprunget ud og de ikke er. Alt sker for dem i den rigtige tid – Divine Timing.”

Til at starte med da hun nævnte blomster, forstod jeg det ikke helt. Men da hun så fint beskrev resten, gav det mening. Min første tanke derefter var så, at nogle gange kan det bare være svært. Svært at lægge frygten på hylden og virkelig stole på, at alt nok skal ske, når det er ment til at ske, og hvis det er ment til at ske.

Fx har min bedre halvdel og jeg nu boet i Surabaya i over 4 måneder og jeg elsker det. Faktisk har jeg slet ikke lyst til at komme hjem igen. Vi ved dog ikke præcist, hvor længe vi skal være her. Så længe projektet vare, skal vi jo selvfølgelig, men tidshorisonten er ukendt. Jeg kan i den forbindelse mærke, at bekymringen en gang imellem melder sig på banen. Spørgsmål som: ”Hvornår skal vi hjem? Skal vi hjem eller skal vi til et nyt sted? Hvis vi skal hjem, hvornår skal jeg så begynde at lede efter et job? Hvilket slags job vil jeg gerne have? osv.” popper op.

Men som jeg også tidligere har skrevet i indlægget “Fra bankrådgiver til Housewife i Indonesien“, så kan jeg ikke tænke mig til det (Læs – selvom jeg så gerne ville). Det kan være de muligheder, der er til og for mig, slet ikke er skabt endnu.

Så Disney har nok haft ret hele tiden – Jeg kan lære mange ting af blomsterne.

Hvornår stoler I på, at alt nok skal ske i divine timing og hvornår lader I frygten og bekymringer styre jer?

Hej du….. Hvis du har lyst til at se flere hverdagsbilleder og følge mig, så kig med på min INSTAGRAM, hvor jeg løbende deler glimt af min hverdag som Expat i Indonesien samt mine små projekter og rejser rundt i verdenen.

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.

Translate