TRUST THE UNIVERSE – IT HAS YOUR BACK

Før og efter

Nogen vil måske kalde det at bede, og andre vil sige, at det bare er rent held. Andre igen vil mene, at det blot er tilfældighedernes spil.

Personligt tror jeg ikke selv på held i den forstand. Jeg føler mig ofte heldig, men det er for mig noget andet.

Jeg tror derimod på, at alt hvad vi sender ud, kommer retur til os igen. At den hverdag vi har i dag, er et aftryk af de frø, vi tidligere har sået. Jeg tror på, at når vi overgiver os og beder om hjælp (enten til Universet, Englene, guidene, Gud eller hvem vi nu hver i sær søger hjælp og guidens fra) – så bliver vi også hørt. Det er ikke altid i den indpakning, vi forventede, men vi bliver HØRT.

For godt et år siden var jeg meget syg. Jeg magtede absolut ingenting. Alene det at gå i bad, var en stor ting. Det skete for det meste kun en gang i ugen, da jeg simpelthen ikke magtede det. Jeg har altid haft rigtig mange bolde i luften. Mine daglige rutiner bestod af at stå op, gå i bad og gøre klar til job, tage af sted, komme sent hjem, træne, spise sundt mm.. Og lige pludselig kunne jeg intet af delene. Det var så surrealistisk en oplevelse, at min krop bare sagde stop, og der var intet jeg kunne stille op.

Hvad jeg dog gjorde trofast hver aften, inden jeg lagde mig til at sove, var at bede. Jeg bad til alle dem jeg overhovedet kunne komme i tanke om. Vi taler Gud, Ærkeenglene, guide, spiret aminals, the Universe, Great Creator osv.. Jeg bad om rigtig mange ting. Men der var 3 ting, der altid gik igen:

– Lad mig blive rask, så jeg kan få et velfungerende liv igen.

– Lad mig tabe de overskydende kg, så jeg kommer tilbage til den krop, jeg føler mig tilpas i. (Jeg var sågar meget specifik omkring den præcise vægt, jeg ønskede at veje)

– Lad mig flytte til et meget varmt sted, hvor jeg er taget af. Hvor jeg ikke skal tænke på det økonomiske og kan gøre de ting jeg elsker – yoga, skrive på min bog, nyde natur og meget andet.

I dag har jeg manifesteret alle de ovenstående ting.

Jeg er stort set rask igen. Jeg skal stadig være opmærksom på mine behov, og at jeg ikke overskrider mine egne grænser. Da overskridelse af mine grænser har andre konsekvenser end tidligere. Men jeg har det meget bedre nu end jeg har haft det længe.

Jeg har smidt alle de overskydende kg og har faktisk nået præcis den vægt, jeg bad om for et år siden.

Jeg er flyttet til et meget varmt sted, hvor jeg har tid til alle de ting, jeg holder af. Bedst af alt får jeg lov til at opleve det hele sammen med min dejlige mand.

Men som jeg skrev, så bliver mine bønner ikke altid svaret med det, jeg præcist bad om.

Bl.a. bad jeg specifikt om, at jeg kunne leve på Bali og ikke skulle tænke på at tjene penge (Læs – lidt urealistisk, men man skal drømme stort). I stedet kom der et jobtilbud til min bedre halvdel, og jobbet var på naboøen til Bali.

Det er heller ikke fordi, at der ikke har været en del arbejde i det. De sidste par måneder inden vi skulle afsted følte jeg, at jeg havde mere end et fuldtidsjob. Med at få alt fra forsikringer, registrering af flytning udenfor EU, nedpakning af lejligheden, shipping af vores ting og meget andet til at falde i hak. Universet kan jo ikke gøre alt for én.

Min erfaring er, at i mange tilfælde får vi serveret muligheden, og så er det vores opgave at – SHOW UP and the Universe will take care of the rest.

Billedet ovenfor viser ikke resultatet af den vilde rejse jeg har været på og alt det indre jeg har manifesteret. Men det viser den ydre forandring, der fulgte med, da jeg endelig overgav mig.

Hej du….. Hvis du har lyst til at se flere hverdagsbilleder og følge mig, så kig med på min INSTAGRAM, hvor jeg løbende deler glimt af min hverdag som Expat i Indonesien samt mine små projekter og rejser rundt i verdenen.

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.

Translate